Denne populære regnbue T-shirt er strikket nedefra og op i dobbeltgarn. Forstykke og ryg bliver strikket samtidig, og bliver først delt, når du kommer til ærmegabet. Hele modellen bliver strikket i ét stykke, og kun syet sammen over skuldrene til sidst.
Modellen er strikket i glatstrik og retstrik, så den er utrolig let at gå til, også for dig som er nybegynder.
Når du vælger størrelse, skal du vælge den størrelse, der kommer tættest på dine egne mål, gerne med 5 cm bevægelsesrum. Modellen giver sig lidt i brug.
Køber du garn til opskriften følger der et Frigga Design læder tag med i prisen.