En elegant og klassisk habitjakke går aldrig af mode, og med en strikket habitjakke, giver man lige moden et ekstra touch af håndværk.
Denne habitjakke er strikket og formet, som er den skræddersyet. Derfor er der en del ind- og udtagninger undervejs.
Jakken er strikket i dobbelt perlestrik på p 4,5, som egentlig er lidt for lille til garnvalget, men det skaber det helt korrekte look, så jakken ligner stof i stedet for strik.
Habitjakken er strikket i forstykker, ryg og ærmer hver for sig. Når alle delene er strikket hver for sig, syes den sammen fra vrangsiden, hvorefter der er strikket krave og finesser på til sidst.
Modellen er strikket en smule ”for lille” fordi den giver sig lidt i brug og i vask, og skal formes i fugtig tilstand. Derfor anbefales det, at den håndvaskes først inden brug. Når modellen skal tørre, skal den ligge i facon, og formes efter brugeren.















