En klassisk bluse med bådhals, flagermusærmer og et nemt strukturmønster lavet af ret- og vrangmasker. Modellen er strikket nedefra og op med ærmer, der strikkes samtidig med, at du strikker rundt. Til sidst sys skuldrene sammen fra vrangsiden, indtil du har den ønskede størrelse på halsåbningen. Opskriften til denne model findes i str. XS-XXXL.
Blusen er strikket i Merino Silk, som er fra serien Mayflower Premium med eksklusive garner spundet udelukkende på naturfibre. Som navnet antyder er Merino Silk en blanding af merinould og Mulberry silke med lange silkefibre, hvilket gør din strik ekstra let og blød med et glat, fint og glansfuldt udtryk. Blusen skal vaskes i hånden.