
Vi har åbningsfest den 3 juni og jeg tror roligt, man kan sige, vi er ved at udvikle en decideret bobbel i vores eget univers, og jeg er helt sikker på, vores familie og venner mener det samme.
I dag er Thomas igang med at bygge håndsmedet reoler og gennemtænke forskellige konstruktioner. Jeg er gået igang med at male facaden, og Malina servicer os, og maler montre. Alle er igang med høj musik i højtaleren.
Uanset hvor koncentreret vores mission er imod åbningen, så er vi virkelig gode til at hygge samtidig. Vi spiser god mad, spiser udendørs, nyder huset og grunden, griner, kysser og omfavner, bruger alle minutter til enormt værdifulde samtaler, sparer, udvikler kreative ideer, og arbejder ekstremt hårdt, for at nå så meget som muligt.
Der begynder så småt at dumpe nye varer ind ad døren, så når vi er færdige med at støve, kan vi begynde at pakke dem ud….. vi glæder os simpelthen så meget.