Denne lette bluse er strikket nedefra og op i et nemt netmønster. Der er 2 cm rib nederst, hvorefter hele blusen er strikket i netmønstret. Kraven og kanten på ærmerne er ligeledes strikket ribstrik. Kraven er dobbelt.
Blusen er strikket i ryg, forstykke og ærmer seperat, og syet sammen fra vrangsiden. Sammensyningerne gør at modellen “holder” på faconen, så den ikke bliver for slasket.
Der er strikket effektfarve over begge skuldre, både på forstykke og ryg, og på det ene ærme.
Når du vælger størrelse, vil der være 5-7 cm bevægelsesrum i blusen, som bliver ca. 5-7 cm mere i brug, fordi netmønstret giver sig.
Blusen er strikket i 100% bomuld, som ikke bliver hårdt i vask, men derimod blødere, og den kan vaskes ved 60 grader. Dog skal du tænke over farvesammensætningerne, da der godt kan smitte farve af ved de første vaske, ellers sørg for kun at vaske med helt koldt vand.
Du finder garn og farver her: Blød bomuld
Garn: 100% Blød bomuld 100 g ca. 340 m – Bundfarve: 3-4-4-5-5 ngl, effektfarve: 1 ngl i hver størrelse
Str.: S-M-L-XL-XXL
Pind: Rundpind 3 (40+80) rundpind 4 (80) – modellen strikkes frem og tilbage.
Strikkefasthed: 25 m 25 p glatstrik p 4 = 10 cm
Længde: 60-62-64-66-68 cm
Omkreds: ca. 90-101-113-125-134 cm
Ærmegab: 19-20-21-22-23 cm
Design: Pernille Frigga
50,00 DKK
På lager