
De sidste ordre er pakket og sendt fra Saltum Uldfestival, så tidligt i morges kørte vores elskede Golf 4 sin vante tur ind til pakkeshoppen.
Som I kan se, har vi en glimrende vognpark hjemme i dag, vores totalt fede retro golf (og ja, vi elsker simpelthen den bil) og den praktiske gule postcykel 🥰 Smedebilen er taget en tur på Læsø, så Thomas og jeg har arbejdet hver for sig i dag. Det er absolut ikke fedt, men engang imellem er vi nødt til det.
I dag har min dag foregået på kontoret. Vi har en masse forhandleraftaler, som skulle i hus, og nye ordre placeres, så de nye varer kan nå at komme hjem, inden vi åbner for Jer i pinsen. Så det varer måske ikke så længe før, vi kan pakke lidt af produkterne ud 👏🏻👏🏻👏🏻 der er leveret jern og 14 Ikea reoler i dag, så dagen i morgen er vist næsten forudbestemt.
Det har regnet det meste af dagen, så jeg har holdt et skarpt øje med, om de nye græsstrå snart begynder at spirer 😅🤞🏻🌱 vejret passer nemlig helt perfekt ifht. græsset gerne skulle være lidt grønt til åbningen. 🇩🇰
Pga. regnen har vi set en ny beboer på grunden 🐌 som Malina har fotograferet. Så nu er vi snart selvforsynende med mad, vi har både vinbjergsnegle og ramsløg. Sikke en fest vi får 🤭🤢
Så vores husdyrbestand er på nuværende tidspunkt flagermus (vi har en rede i garagen) og vinbjergsnegle ✌🏻
Jeg sidder lige nu og beskærer billeder af en ny strikke model her til aften, så går alt vel, kan det være, den kommer på shoppen i morgen. Men lige nu skal jeg ikke love for meget