Denne tunika er strikket nedefra og op med slids i begge sider. Der er lavet pufærmer ved skulderen og over begge skuldre, er der strikket en skulderstrop med en glimmertråd i. Modellen har v-hals og bindebånd om livet, som også er strikket med glimmertråd.
Modellen er nem at strikke, også selvom der flere finesser der skal strikkes og samles til sidst. Sammensyningen kan være lidt vanskelig i den tynde silke mohair, men holder man syningen på vrangsiden med almindelige stikkesting, så er det et nemt arbejde alligevel, man skal bare være påpasselig, at der ikke bliver store huller i syningen.
Når du vælger størrelse, skal du have et bevægelsesrum på ca. 5-10 cm, så er du 103 cm i fysisk brystmål, kan du passe på str M og L, men der skal du vurderer, om du gerne vil have en løsthængende/oversize model, eller en som sidder lidt tættere på kroppen. Modellen giver sig i brug.
Du finder garnet her: Kid Silk Mohair
Garn: Kid silk mohair 25 g ca. 240 m – glimmertråd 1 rulle ca. 700 m
Forbrug: 6-6-7-7-8 ngl Kid silk mohair
Str.: S-M-L-XL-XXL
Pind: Pind 3 og rundpind 5 (80 cm)
Strikkefasthed: 26 m ribstrik p 3 = 10 cm – 18 m 21 p glatstrik pind 5 = 10 cm
Længde: ca. 85-87-89-91-93 cm
Omkreds/bryst: ca. 96-106-118-127-144 cm
Ærmegab: 19-20-21-22-23 cm
Designer: Pernille Frigga
50,00 DKK
På lager









