Denne poncho er strikket fra skulder til skulder, i et meget nemt mønster som kun er ret og vrang pinde. Det betyder at det for øvede er et fint tv-strikkeprojekt, og for begyndere et meget overskueligt og fint projekt. Den er strikket med 3D effekt, som fås ved at lave ret og vrangpinde, så det er ganske simpelt strik.
Ponchoen har knapper i den ene side, så den kan knappes op og drejes, så hals bliver til ærme. Tjek billeder. Så ponchoen er 2 meget forskellige udtryk, som bare gør den endnu mere anvendelig.
Ponchoen er strikket på pind 3, men ønsker du en løsere og lidt blødere (slasket) poncho, kan du sagtens strikke den på pind 3,5. Det bevirker selvfølgelig den bliver breddere og længere, men det gør oftest ingenting, fordi det er en ret fri model.
Du kan købe garnet her: Organic 350
Garn: Hjertegarn organic 350 50 g ca. 350 m
Forbrug: 5-6 ngl – 1 rulle glimmertråd
Str.: S/M – L/XXL
Pind: 3
Hæklenål 2,5
Bredde: ca 60 – 75 cm
Designer: Pernille Frigga
50,00 DKK
På lager