Yderligere information
Størrelse | |
---|---|
Farve | Valgfri farve du noterer dit valg på ordren, Blå som model, Grå som model |
En klassisk habitjakke til mænd, som virkelig skiller sig positivt ud, da den er strikket. Designet har et fantastisk fit og pasform, hvilket giver en habitjakke med stor komfort. Habitjakken har flere flotte finesser og indeholder alle de klassiske elementer, som du kender det fra en habitjakke i stof, som fx en skarp krave, brystlomme og falske lommeflapper.
Da habitjakken har mange skrædderstrikkede detaljer, er det meget vigtigt, at du læser opskriften grundigt igennem. For at opnå det ensartede og skarpe resultat skal du følge opskriften slavisk til punkt og prikke. Jakken strikkes nedefra og op, og hver del strikkes for sig og sys sammen til sidst.
Habitjakken strikkes med 2 tråde igennem hele arbejdet: 1 tråd af det fyldige Mayflower Easy Care Big og 1 tråd Mayflower Birmingham. Da habitjakken strikkes i dobbeltperlestrik på pind 4,5, får du et stramt maskebillede, hvilket faktisk giver illusionen af, at habitjakken er lavet i stof og ikke i garn. De uldne garner sørger imidlertid for, at du får en blød og lækker jakke med behagelig komfort, ligesom Birminghams flotte tweednister tilføjer et enkelt og stilfuldt farvespil. Materialevalget med uld betyder også, at habitjakken giver sig en smule, og modellen er derfor med vilje strikket lidt lille, da den vil komme til at sidde anderledes, så snart den bliver vasket og taget i brug.
Kittet indeholder: Garn og Frigga Design Lædertag
OBS: Er garnet på tilbud, skal du selv manuelt komme det i indkøbskurven.
Garn: Easy Care Big 50 g ca. 85 m + Birmingham 50 g ca. 215 m – Easy Care 50 g ca. 185 m til lomme
Str.: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Forbrug: Easy Care big: 13-14-15-16-18-19 ngl – Birmingham: 6-6-7-8-8-9 ngl – Easy Care: 1 ngl i alle str
Pind: 4,5 – jeg anbefaler rundpind 60 eller 80 cm
Strikkefasthed: 20 m 27 p dobbelt perlestrik p 4,5 = 10 cm
Bryst: 94-102-112-122-134-150 cm
Hel længde: 72-72-73-74-74-75 cm
Ærmegab: 21-22-23-24-24-25 cm
Ærmelængde: 61-61-62-63-64-64 cm
Design: Pernille Frigga
Easy Care Big
Birmingham:
Fra: 774,00 DKK
Størrelse | |
---|---|
Farve | Valgfri farve du noterer dit valg på ordren, Blå som model, Grå som model |